Hvordan træffer landinspektøren afgørelse?

Hvordan træffer landinspektøren afgørelse?

Under en skelforretning er det en landinspektør, der skal fastlægge skellet. Det gør han blandet andet ud fra diverse dokumenter over ejendommene og udtalelser fra ejerne af ejendommene.

Oplysninger fra andre end parterne

Landinspektøren kan vælge at indkalde andre til skelforretningen, hvis landinspektøren mener de kan have viden, der kan få betydning. Dette kan for eksempel være tidligere ejere af ejendommene. 

Du kan som part i en sag selv anmode om, at andre personer blive indkaldt. Du har også mulighed for at anmode om, at der bliver indkaldt hegnsynsmænd. Hegnsynet er et uafhængigt nævn, hvor medlemmer beskikkes til af kommunalbestyrelserne. Medlemmer besidder sagkundskab om hegnsreglerne. Hegnsynsmanden vil opkræve et vederlag for sin deltagelse.

Skal jeg udtale mig?

De personer som møder under en skelforretning har ikke pligt til at udtale sig. De udtaler sig heller ikke under vidnepligt. 

Sådanne pligter vil blive aktuelle, hvis sagen ender ved domstolene. Ved domstolene vil nogen have pligt til at vidne og pligt til at tale sandt.

Risiko for udsættelse af skelforretningen

Hvis landinspektøren under skelforretningen kommer frem til, at der er nødvendigt at indkalde flere personer, vil landinspektøren udsætte skelforretningen. De deltagende vil blive indkaldt påny med mindst 14 dages varsel.

Ophævelse af skelforretningen

Landinspektøren kan også blive opmærksom på, at tvisten faktisk ikke kan afgøres ved skelforretning. En af de ting, der ikke kan træffes afgørelse om under en skelforretning, er om en grænse er rykket ved aftale. Dette hører under domstolene. Kommer det frem, at tvisten ikke kan afgøres ved skelforretning, vil landinspektøren ophæve sagen. Du vil i så fald skulle anlægge sagen ved domstolene i stedet.

En skelforretning vil også blive ophævet, hvis ejerne af ejendommen vælger at aftale en anden placering af skellet, end den, som landinspektøren mener, er den rigtige.

Enighed omkring skellet

Landinspektøren vil forsøge at opnå enighed mellem parterne, når han mener, sagen er oplyst fyldestgørende. Når parterne til enighed vil afsætningen af skellet skulle tiltrædes skriftligt af parterne, og sagen vil herefter være afsluttet. Aftalen og placeringen vil efterfølgende blive sendt til parterne og til Kort- og Matrikelstyrelsen.

Parterne kan godt være enige omkring skellets beliggenhed men uenige om fordelingen af omkostninger ved skelforretningen. Spørgsmålet omkring omkostninger vil kunne indbringes for Hegnssynet og i sidste ende domstolene.

Uenighed omkring skellet

Kan parterne ikke nå til enighed om skellets placering, vil landinspektøren lave en afsætning af skellet ud fra sin vurdering af forholdene omkring skellet. Herefter vil der udarbejdes en erklæring om skelforretning. Denne erklæring vil indeholde de oplysninger, som parterne skal bruge for at vurdere, om de vil indbringe sagen for domstolene. Erklæringen vil også blive brugt af Hegnsynet, hvis de skal tage stilling til fordelingen af omkostninger.

Erklæringen

Der gælder flere krav til, hvad erklæringen skal indeholde. Den vil først og fremmest indeholde oplyser om de pågældende ejendomme og skel. Derudover skal den indeholde de ting, der lå til grund for afgørelsen, herunder referat af de udtalelser der blev tillagt vægt samt faktiske forhold omkring skel, hegn med videre af betydning.

Facebook
Twitter
LinkedIn

Advokat Niels Bjerre

– Advokat fra 2015 til nu
– Advokatfuldmægtig fra 2012 til 2015
– Jurastuderende fra 2005 til 2012 i Aarhus.

Niels Bjerre

Kategorier

Seneste blogindlæg