Kort sagt kan der ved en skelforretning kun tages stilling til, om en ejendomsgrænse ligger det rette sted. Dette omfatter også, om grænsen har rykket sig på grund af hævd. Ejendomsgrænsen kan ligge op af både matrikulerede og umatrikulerede ejendomme samt op mod offentlige veje. Der er dog flere spørgsmål omkring skel, som en landinspektør ikke kan tage stilling til under en skelforretning.
Servitut- og brugsgrænser
Under en skelforretning kan der ikke træffes afgørelse om beliggenheden af servitutgrænser og brugsgrænser. Dette kan eksempelvis være, hvis der på din ejendom hviler en servitut om, at naboen kan benytte et bestemt areal af din matrikel. I dette tilfælde kan arealet ikke fastlægges ved en skelfor-retning, da det ikke er en ejendomsgrænse. Sådan en tvist må i stedet løses ved domstolene.
Visse tilfælde af hævderhvervelse
Som ovenfor nævnt kan der ved en skelforretning tages stilling til, om en ejendomsgrænse har rykket på grund af hævdserhvervelse. Det er ikke uden undtagelse. Landinspektøren kan nemlig ikke tage stilling til, om der er erhvervet hævd på en hel ejendom eller på et særskilt areal. I dette tilfælde falder vi igen tilbage på, at spørgsmålet må afgøres ved domstolene.
Aftaler om ændringer af skel
Hvis to naboer har indgået en aftale om, at den ene skal erhverve en del af den andens ejendom, således at den oprindelige ejendomsgrænsen skulle have ændret sig på grund af aftalen, kan landinspektøren ikke tage stilling til skellet. Dette skyldes, at det vil kræve stillingtagen til gyldigheden og fortolkningen af sådanne aftaler. Derfor må sådanne spørgsmål også afgøres ved domstolene.
Når man kan, så skal man
Nu er der nævnt de tilfælde, hvor man ikke kan gøre brug af skelforretning og man derfor er nødt til at gå rettens vej fra start af, hvis man ikke kan finde en løsning med sin nabo. I forlængelse heraf skal det påpeges, at en uenighed om skel faktisk ikke kan indbringes for domstolene direkte. Det er nemlig et krav, at i de tilfælde hvor man kan benytte sig af skelforretning, så skal man gøre det. Hvis man er uenig i afgørelsen fra landinspektøren, kan man herefter indbringe sagen for retten. Det vil fremgår af den afgørelse som landinspektøren sender, at der en frist på 8 uger til anlægge sag.
